Skip to main content

Når corona har sluppet sit tag, tager jeg i samarbejde med BØRSEN fat på at højne niveauet fra Exectutive Presence & Performance for 6 heldige ledere. Det bliver til en serie videoblogs, som skal komme så mange danske ledere som muligt til gavn.

Børsen skriver:

Du kommunikerer ikke kun med ord. Du kommunikerer med hele kroppen.

Sådan lyder budskabet fra retoriker Ilia Swainson, som uddyber:

“Har du som leder tænkt over, hvor meget din krop betyder for, om du trænger igennem med dine budskaber?”

“For eksempel måden du bruger din stemme på. Har du nogle gange så travlt, at du kommer til at speedsnakke og mumle i stedet for at trække vejret dybt ned i maven, så munden åbner, og du fæstner dit blik på de mennesker, du taler med?”

💡 Med et helt nyt kommunikationsprojekt dykker Børsen nu ned i værktøjskassen og giver dig de redskaber, der skal til for at brænde igennem med dine budskaber.

Ilia Swainson er retoriker og har mere end 25 års erfaring i at træne topledere i performance.

I samarbejde med Børsen tilbyder hun dig nu et gratis forløb, hvor du som leder bliver trænet i at levere varen til dine kolleger, medarbejdere og kunder.

Forløbet vil blive optaget på video og vil efterfølgende være tilgængeligt på Børsens platforme. Træningsforløbet indebærer en fælles workshop, individuel træning og hjemmeøvelser.

Er du interesseret? Skriv lidt om dig selv og beskriv dine udfordringer til tv-vært Tina Riising tiri@borsen.dk

Oplysningerne behandles – indtil andet skulle blive aftalt med dig – fortroligt.

Se videoen her