Communicare betyder ‘at gøre fælles’.
Fælles forståelse er for mig fundamentet for fremdrift og følgeskab – og ikke mindst sunde, slidstærke relationer og resultater.
Drivkraften bag mit virke er min altopslugende passion for at skabe resonans mellem mennesker.
Når vi fanger den frekvens hos hinanden, som skaber forbindelse, bliver vi berørte, bevægede og begejstrede. Og sådan gør vi vejen fra ord til handling så kort som mulig – operationelt og lavpraktisk.
Når du ved, hvordan du skal bruge dig selv som instrument for et større formål, kan du spille på alle dine strenge og skabe den mellem-menneskelige musik, der rykker os. Hver især og sammen.
Det er det, jeg kalder for menneskelig musikalitet. Og lige nøjagtigt den kunst, vil jeg gerne lære dig.
Jeg vil gerne lære mennesker at frigøre alle de kræfter vi har, som får os til at brænde stærkest og mest autentisk igennem; og forbinde os med hinanden i værdiskabende fællesskaber.
Jeg stræber efter at sætte høj faglighed, personlig integritet, nærvær, empati og generøsitet i højsædet.
Jeg er sanger helt ind i sjælen! Det gennemsyrer naturligvis mit virke som kommunikationskonsulent, fordi jeg ved hvad det kræver, at sætte mig selv i spil på scenen.
Siden jeg begyndte at synge som barn, har sangen givet mig en enorm fornemmelse af frihed, fokus og forbindelse til de helt store følelser. At stå på en scene har også gjort mig rystende nervøs – og ultimativt lært mig, at jeg er nødt til at have metoder til at tage magten over nervøsiteten og omdanne præstationspresset til brændstof i min performance. Scenekunsten er en fantastisk inspiration i mit liv, som jeg nyder at dele med andre mennesker.
I krydsbestøvningen mellem musikken, dramatikken, neurolingvistikken og retorikken finder jeg den viden, indsigt og metode, som forløser mit eget og mine kunders kommunikationspotentiale.
Jeg tror dybest set på, at det gør verden til et bedre sted at være og at vi bliver rigere i ordets videste forstand, når vi står fuldt og helt ved os selv og vores værdier i dialog med andre mennesker.
Det kræver mod og nysgerrighed at arbejde med hele sit personlige udtryk. At sætte både hjerne, hjerte og krop i spil. At turde fejle, rejse sig igen og prøve på ny – og stå ved sig selv både menneskeligt og fagligt. Men jeg tror på, at det er sådan, vi fremstår allermest troværdigt og overbevisende. Og sådan vi bevæger både os selv og andre mennesker stærkest, udvikler os og udnytter vores ressourcer allerbedst. Det mod og den nysgerrighed, vil jeg gerne være med til at indgyde andre mennesker.
På baggrund af +25 år som professionel sanger, skuespiller og retoriker, samt +10 år som NLP/Mastery- coach, har jeg derfor udviklet min unikke metode – 3P Performance – til at integrere scenekunstens redskaber i klassisk retorik og moderne viden om neurolingvistik.
Jeg holder foredrag, workshops, events og individuel træning for topledere, politikere, mediefolk, fagforbund, ledernetværk, kunstnere og mange andre grupper.
Jeg er fast tilknyttet DR-Nyheder og TV3 Sport som speak, live og værtstræner.
Jeg har flere tusind sceneoptrædender, koncerter og coachings bag mig, samt et par TV-roller og film oven i hatten.
Jeg er i gang med at skrive min første fagbog med arbejdstitlen ”MAGT & TONE – brænd igennem som et ordentligt menneske.”
Privat er jeg lykkeligt gift med Carsten. Tilsammen har vi tre skønne unger, Frida, Tobias og Astrid. Og vi bor i et stort blåt hus fra 1880 i Vangede.
Uddannelse:
-
retoriker fra Københavns Universitet, hvor jeg også har læst filosofi og teatervidenskab
-
klassisk sanger hos bl.a. kongelig operasanger og rektor for Operaakademiet Anne Margrethe Dahl, professor Oren Brown, Julliard School of Music, N.Y. og professor Ellen Müller-Preis i Wien
-
skuespiller hos bl.a. kongelig skuespiller Ghita Nørby og professor Earl Gister,Chair of the MFA Acting Program at the Yale School of Drama.
-
Mastery Coach certificeret hos Nicklass Farup
Mit Dream Team
Malene Therese Kabell
Økonomi & rekruttering
malene@iliaswainson.dk
+45 53 88 08 09
Leonora Hoff
PA
leonora@iliaswainson.dk
+45 53 49 29 39
Caroline Bang Fredensborg
Videojournalist & IT-ansvarlig
caroline@iliaswainson.dk
+45 30 28 47 81
Maja Baunsgaard
Sociale medier
baunsgaardmaja@gmail.com
Faglige Samarbejdspartnere
Mette Walsted Vestergaard
Medietræning
Jesper Lynghus Kommunikation
Krisekommunikation
Survivalkit v. Kit Halding
Designbureau
Teamsinging v. Torben Eskildsen
Musikalske events
Play&Act
Dramatisk improvisation og forumteater
Manuel behandler, Dorthe Kirkebække
Specialist i stemme-, kæbe- & synkeproblemer
Christian Berg
Tenor, dirigent, komponist og pianist
Emilia van Hauen
Diversitet og ledelseskultur
OxymoronCom
Strategisk kommunikation
Signature by Elvirose
Krops-/nærværstræning og personlig storytelling
Sprogredaktør DR, Martin Kristiansen
Speak- og værtstræning
Org.psyk., Agnethe Husted-Andersen
Rekruttering, ledelses- og organisationsudvikling
Designmind
Visuel Identitet
Vagn Sørensen
Klassisk pianist og akkompagnatør
Moving Copenhagen
Strategisk storytelling
Above-Communications
Strategisk og forandringskommunikation
Transformational Touch v. Luise Enevold
Krops-/energiarbejde og freedance
Leder af DR-Værter, Helle Urbild
Værtstræning
Org.psyk. og stress-coach, Marika Tingleff
Lederudvikling og stresshåndtering
Piet Larsen
Klassisk baryton